Viser opslag med etiketten TÆRTER OG PIES. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten TÆRTER OG PIES. Vis alle opslag

mandag

AMERIKANSK CITRON-PIE

En helt igennem klassiker fra de amerikanske bageovne, er denne amerikansk citron-pie, der består af en bund af mørdej, belagt med en lækker citroncreme. Til sidst smuk gylden marengs på toppen.

Opskrift : Grethe Kragsberger 1952

AMERIKANSK CITRON-PIE

dej

100 g mel
1 spsk. melis
lidt salt
60 g ukrydret fedt eller margarine
2-3 spsk. koldt vand

citroncreme

saft og revet skal af 1 citron
100-125 g melis
1 3/4 dl vand
60 g smør eller margarine
3 æggeblommer

marengs

3 æggehvider
4 spsk. melis
2 spsk. melis

Til dejen smuldres det sigtede mel, melis og salt i fedtstoffet. Dejen samles med det kolde vand og hviler mindst 1 time.
Udrulles i ca. 1/2 cm i tykkelse og beklæder en smurt pie eller lagkageform op ad siderne, så det danner kant.

Bages ved 200 grader i 20 minutter.

Til marengs stivpiskes æggehviderne. 4 spsk. melis tilsættes og der piskes atter til hårdt skum. De 2 spsk. melis irøres med let hånd.

Til cremen røres æggeblommerne med melis, mel og saften fra citronen. Sæt vand og fedtstof over at koge, hæld dette langsomt ned i æggemassen. Pisk godt og det hele hældes tilbage i gryden. Piskes ved svag varme til cremen er blevet tyk og cremeagtig.
Cremen afkøles og der piskes jævnligt i den.

Den helt kolde creme hældes over den bagte bund og til sidst bredes marengslaget over.

kommer i ovnen ved 250 grader til marengsen er gylden.

Spise med Mormor

Noget om Mad

torsdag

SLOTSPIE

Lækker slotspie af mørdej og æblecreme er en dejlig dessert eller godbid til kaffen, serveret med flødeskum til.

Mørdejen tilberedes og vil have godt af at hvile, før den rulles ud.

Opskrift : Girly Skodshøj 1956


SLOTSPIE

mørdej

125 g mel
80 g mel
40 g flormelis
1/2 æg
1 lille knsp. hjortetaksalt

Smørret smuldres i melet, æg og sukker røres og det hele blandes sammen og æltes til en sammenhængende, blank dej, der har godt af at hvile, før den udrulles.

50 g margarine
150 g sukker
3 æg
4-5 æbler
citron

Den hvilende mørdej rulles ud og en rund, godt smurt form, beklædes hermed.

Den blødgjorte margarine røres med sukker, æggeblommer og rå, revne æbler. Hviderne piskes stive og blandes i. Revet citronskal, evt. også saft, kan tilsættes og massen hældes over mørdejsbunden.

Kagen sættes i ovnen ved god varme, 200 grader, ca. 1/2 time.

Spise med mormor

Noget om Mad

lørdag

HÜTTEMEIERS TÆRTE

gammeldags mørdej, der kan ligge 3 uger i køleskabet eller 14 dage i et spisekammer, det er da nemt. - Og så kan mørdejen bruges til mange ting.

Ovenstående konstatering stod at læse i julemåneden 1959. Det var Kirsten Hüttemeier, der gav nogle bud på anvendelsen af mørdej.
Dejen er velegnet til småkager, tærter og medaljer

Til tærten kan anvendes syltetøj, abrikosmarmelade eller æblesnitter. Her anvender vi æblerne og drysser med sukker og kanel.

Opskrift : Kirsten Hüttemeier 1959



HÜTTEMEIERS TÆRTE

mørdej

250 g mel
200 g smør
80 g sigtet florsukker
1 æggeblomme

Ingredienserne hakkes sammen, æltes og skal dejen gemmes, lægges den i en plasticpose i køleskab eller i et stykke smørrebrødspapir i spisekammeret.

Til juletærten fores et ildfast fad med mørdejen (gem noget til gitter over kagen). Herover lægges rå, snittede æbler. disse drysses med sukker og kanel. Strimler af dejen lægges over som et fletværk. Pensl med æg.

Bages i ovnen ved 225 - 250 grader i 15 - 20 minutter.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

torsdag

ÆBLETÆRTE MED MARCIPAN

Vidunderlig æbletærte med marcipan, serveret lun eller kold med kold flødeskum til.

Tærten kan, ud over at være ganske skøn, belægges med æblebådene i et dekorativt mønster, der gør den værdig til det fine kaffebord. - Og så er det en dejlig dessert efter en god middag.

Opskrift : Susan Jepsen

Museet Tidens Samling - Barndommens jul


ÆBLETÆRTE MED MARCIPAN

100 g mel
100 g smør
85 g rå marcipan
1 1/2 tsk. kanel
saft af 1/2 citron

fyld

5 æbler skåret i meget tynde både
1 spsk. kanel
4 spsk. sukker

Skær smør og marcipan i mindre stykker og findel det i melet. Bland kanel i og tilsæt citronsaften. Ælt dejen sammen. Smør en tærteform (22 cm i diameter( og beklæd den med den udrullede dej. Prik dejen med en gaffel.

Bages på midterste rille i ovnen ved 200 grader i 10 minutter.

Kom æbler, sukker og kanel i en plastpose og ryst det sammen så æblerne er dækket. Læg æblebådene tæt ved siden af hinanden på den forbagte bund, start med den yderste ring. Bag tærten færdig ved 200 grader i 20 - 25 minutter.

Servér den dejlige æbletærte lun eller kold med koldt flødeskum til.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

mandag

LÆKKER ÆBLEPIE

I år har det været et sjældent godt æbleår og mange er mulighederne for at udnytte de dejlige æbler. Bagværk med æble er altid et hit og denne lækre æblepie vil bestemt ikke skuffe.

Belagt med æbleringe, lagt taglagt, pyntet med æblegelé og i tillæg koldt flødeskum eller råcreme til den lune pie.

Opskrift : Fritze Juel



LÆKKER ÆBLEPIE

dej

150 g margarine
200 g mel
1/2 spsk. koldt vand
1 æggeblomme
1/2 tsk. bagepulver

3-4 æbler
citronsaft
2 spsk. smeltet smør
2 æg
reven skal af 1 citron
2 spsk. sukker
1/2 dl fløde

1 lille glas æblegelé
flødeskum eller råcreme

Hak margarine og mel sammen og tilsæt koldt vand, æggeblomme og bagepulver. Ælt dejen smidig og rul den ud på melet bagebord.

Beklæd bund og sider af en usmurt form med dejen. Lad dejkanten være dobbelt og pres den i tunger med tommel- og pegefinger.

Bor kernehusene ud af æblerne, som derefter skæres i ringe. Læg dem taglagt i formen.
Pisk smeltet smør, æg, citronskal, sukker og fløde sammen og hæld det over.

Bag pien ved 250 grader i ca. 25 minutter.

Pynt ved serveringen med æblegelé i ringene og giv koldt flødeskum eller råcreme til den lune pie.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad