Viser opslag med etiketten ROULADER. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ROULADER. Vis alle opslag

lørdag

ÆBLEROULADE

Her en dejlig roulade, lanceret i sin tid af Mesterkokken Richardt Oest-Larsen.

Rouladen er rullet med æbler og rosiner, til slut smøres den bagte roulade med smør og drysses med puddersukker, medens rouladen endnu er varm.

Opskrift : Richardt Oest-Larsen


ÆBLEROULADE

dej

250 g mel
40 g smør
1 æg
1/2 dl vand
en anelse salt

fyld

1 kg fintsnittede æbler
100 g sukker
60 g rosiner

Dejen æltes sammen og ud. Rulles på et klæde, ganske tyndt. Dejen smøres med margarine og drysses med rasp. Ovenpå lægges fylden. Æbler, rosiner og sukker. Rulles som en roulade. Begge ender bukkes ind, så fylden ikke løber ud.

Bages i ca. 45 minutter, smøres med smør og drysses med puddersukker, medens den endnu er varm.

Spise med mormor

Noget om Mad

mandag

ROULADE MED CHOKOLADESMØRCREME

Roulade er dog et dejligt stykke blødt brød til kaffen og så er den også nem at have med at gøre.

Hvis en bradepande er for stor, laves en form af folie eller bagepapir.

Denne roulade er rullet med en skøn, blød chokoladesmørcreme med appelsin, der rigtig kommer til sin ret, når kagen har haft lejlighed til at ligge et iskoldt sted, før den serveres til en god kop kaffe.

Opskrift Kirsten Hüttemeier 1963



ROULADE MED CHOKOLADESMØRCREME

dej

3 æg
150 g sukker
50 g kartoffelmel
1 strøget tsk. bagepulver

fyld

50 g smør
75 g florsukker
1 æg
2 spsk. kakao
2 spsk. hakket appelsinskal

Hele æg piskes til tykt skum med sukkeret, heri blandes kartoffelmel og bagepulver. Det hele blandes let sammen.

En form ca. 25 x 35 cm smøres godt med halvsmeltet smør eller margarine. Dejen hældes i formen.

Bages i ovnen ved rask varme (250 grader) i 5-6 minutter.

Kagen kommes på et sukkerstrøet papir og afsvales.

Til fyldet røres det hele sammen til en blød creme, som smøres over kagen, der rulles sammen på den lange led.

Lægges som en fast rulle i papiret og stilles et iskoldt sted. Cremen stivner og rouladen holder fint sammen.

Spise med Mormor

Noget om Mad

tirsdag

ROULADE, PIKANT

Superdejlig er denne gammeldags, hjemmebagte roulade med smørcreme, cocktailbær og chokolade.

Kagen er bedst, har den trukket et par timer eller mere.

Opskrift : Ellen Holme 1964



ROULADE, PIKANT

dej

4 æg
100 g sukker
60 g hvedemel
35 g kartoffelmel
1 spsk. vand
1 tsk. bagepulver

fyld

smørcreme

125 g smør
100 g flormelis
1 æg
2 tsk. vaniljesukker

Smørret blødgøres og piskes let og luftigt med flormelis. Æggene piskes sammen og piskes i, lidt efter lidt.

Til dejen deles æggene og æggehviderne piskes meget stive. Æggeblommerne piskes skummende og lyse med sukkeret, før melet, blandet med bagepulver,  og vand kommes i. Hviderne vendes i med let hånd.

Dejen fyldes i en aluminiumsform, lavet af staniol, 25x 35 cm.

Rouladen bages i ovnen ved 250 grader i 7-8 minutter.

Den lysebrune roulade vendes ud på et sukkerstrøet papir og trækkes dernæst tilbage på den varme plade, hvor aluminiumsformen trækkes af.  Drys med sukker og læg den mellem to bageplader, så dampen bliver i kagen.

Når kagen er helt kold, smøres den over med en portion smørcreme og herover hakkede cocktailbær og grofthøvlet chokolade.
Rul kagen stramt sammen.
Lad den trække et par timer eller mere, før den serveres til en god kop kaffe.

Spise med Mormor

Noget om Mad

STINES ROULADE

Stines roulade er en ualmindelig dejlig roulade med appelsincreme, overtrukket med cremen og rullet i mandelflager.

Opskrift : Birgitte Frantzen 1968



STINES ROULADE

dej

3 æg
150 g sukker
60 g mel
60 g kartoffelmel
1 tsk. bagepulver

fyld

125 g sukker
5 spsk. appelsinsaft
reven skal af 1 appelsin
3 æggeblommer
100 g smør / margarine

pynt

50 g mandelflager

Pisk æggehviderne godt stive og kom derefter 3 spsk. af sukkeret i under kraftig piskning og bland resten af sukkeret og æggeblommerne i.
Sigt mel og bagepulver og vend det i dejen, som hældes ud på en smurt papirform ca. ca. 30 x 40 cm.

Bages i ovnen ved 225 grader i ca. 6 minutter. (Stærk varme).

Den bagte roulade vendes ud på et sukkerstrøet papir.

Kog sukker og appelsinsaft, til det er tyktflydende. Lad det afkøle og pisk det derefter i æggeblommerne. Bland det med stuevarmt smør eller margarine.

Kom 2/3 af cremen på kagen og rul den fast sammen. Træk rouladen over med resten af cremen.
Skær mandlerne i flager og rist dem. Når de er kolde rulles de på rouladen.

Spise med Mormor

Noget om Mad

lørdag

NEM ROULADE MED HINDBÆRMOS

Glæd familien i weekenden med et tykke lækkert bagværk til kaffen og hvad er vel lettere end lave en rigtig gammeldags roulade, rullet sammen med en hindbærmos. Den er meget nem.

Hindbærrene kan godt være frosne. De knuses med en gaffel og blandes med sukker. Overskydende saft hældes fra.

Uheldige episoder med inficerede frosne hindbær fra industrien i de senere år, gør det klogest, lige at koge bærrene en smule først og så tilsætte sukker efter behag.

Rouladen køler af og serveres til en glad kop kaffe, sammen med en klat flødeskum til.

Opskrift : Else vinkel 1956


NEM ROULADE

100 g sukker
2-3 æg
1 spsk. vand
1 tsk. bagepulver
75 g hvedemel
 til det er meget let.
fyld

1/2 - 2 dl varm mos af hindbær

Smør en lille bradepande på 35 x 25 cm. Beklæd den med pergamentpapir (bagepapir) og smør papiret godt.

Pisk æg, sukker og vand til det er meget let. Sigt mel og bagepulver i og rør det hele godt sammen. Hæld dejen ud i papiret.

Bag kagen i en meget varm ovn, 250 - 275 grader i omtrent 5 minutter eller til den er lysegul. Vend hurtigt kagen over på et stykke papir, strøet med sukker, og træk det papir af, den er bagt i.
Fordel fyldet jævnt ud over hele kagen og rul den sammen på langs.

Lad kagen afkøle på papiret med sammenføjningen nedad.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

torsdag

MARCIPANROULADE

Marcipanroulade med lækkert fyld af nougatflødecreme med ristede mandler og overtræk af chokolade hører absolut til i luksusklassen.

Rouladen kan pyntes med nødder og guldstøv eller dekoreres med en kvist kristtjørn eller julegran, så den passer til årstiden.

Opskrift : Sigrid Fugl 1983



MARCIPANROULADE

dej

50 g mandler
150 g marcipanmasse
50 g smør
75 g sukker
3 æg
1 1/4 dl piskefløde
50 g hvedemel
2 æggehvider
lidt orangelikør

fyld

1 1/4 dl piskefløde
200 g blød nougat

pynt

100 g overtrækschokolade
pecan eller valnødder
guldstøv

Lav en form af bagepapir (40 x 30cm med 2 cm kant). Formen pensles med smeltet smør.

Skold, smut  og hak mandlerne. Rist dem på en tør pande, til de er lysebrune. Lad mandlerne afkøle på papir.

Riv marcipanmassen på råkostjernet og rør dem sammen med det blødgjorte smør og florsukker. Del æggene og rør blommerne i, én ad gangen. Rør fløden i og sigt melet i. Til sidst vendes de stiftpiskede æggehvider i.

Dejen fyldes i formen.

Bages på næstnederste rille i forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 15 minutter.
Vendes ud på pergamentpapir. Træk forsigtigt papirformen af og læg den over.

Kom piskefløde og nougat i en gryde. Rør om og lad det småkoge under omrøring ca. 15 minutter. Afkøles og iblandes de hakkede, ristede mandler.

Stænk rouladen med orangelikør. Fordel nougatcremen over og rul rouladen sammen på den lange led. Læg den på et skærebræt med sammenføjningen nedad.

Chokoladen smeltes over vandbad og pensles på rouladen. Pynt med halve nødder og guldstøv.

Hvis rouladen er til julen, ridses der i chokoladen før den stivner med en gaffel, så det ligner barken på en træstamme. Der pyntes med kristtjørn eller julegran.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

tirsdag

ROULADE MED BANAN OG JORDBÆR

Skøn roulade med banan og jordbær er helt perfekt som dessert efter et godt måltid mad eller som ledsager til en god kop kaffe.

Den dejlige nøddedej, rullet med flødeskum, bananer og jordbær, udgør tilsammen en rigtig lækkerbisken for alle slikmunde.

Opskrift : Sigrid Fugl



ROULADE MED BANAN OG JORDBÆR

dej

4 æg
2 dl sukker
100 g hasselnøddekerner
1 1/2 spsk. kartoffelmel
2 tsk. bagepulver

fyld

3 dl piskefløde
2 bananer
250 g frosne jordbær

pynt

flødeskum

Nøddekernerne males igennem persillehakkeren og blandes med kartoffelmel og bagepulver.
Pisk æg og sukker let og luftigt og vend melblandingen forsigtigt i.

Lav en bageform af bagepapir 40 x 50 cm med lille kant, som fæstnes med papirklip. Fordel dejen i formen og bag den ved 225 grader i 6 - 8 minutter.

Drys kagen med sukker og vend den ud på et stykke papir. Træk formen af og læg den løst over igen. Formen kan evt. fugtes med koldt vand, det gør det nemmere, at fjerne den.

Pisk fløden og fordel den over kagen (gem lidt til pynt). Skær bananerne i skiver og fordel dem over sammen med skivede, knapt optøede jordbær.

Rul rouladen sammen og pynt den med flødeskum.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

lørdag

CHOKOLADEROULADE MED ORANGEMARMELADE OG MANDLER

Chokoladeroulade med orangemarmelade og mandler er en rigtig lækkerbisken og så er den hurtig at fremstille.

Den kolde roulade serveres, drysset med flormelis.

Opskrift : Lilian Kaufmann 1972



CHOKOLADEROULADE MED ORANGEMARMELADE OG MANDLER

4 æggeblommer
5 æggehvider
2 spsk. mel
70 g kartoffelmel
125 g melis
2 spsk. kakaopulver
1 knsp. salt

fyld

ca. 1 dl orangemarmelade
75 g mandler

pynt

flormelis

Pisk æg og sukker godt. Bland de tørre dele, mel, kartoffelmel, salt, kakao og bagepulver. Rør det godt sammen med ægge/sukkermassen.

Lav en firkantet form, ca. 25 x 35 cm af aluminiumsfolie eller pergamentpapir eller for en lille bradepande. Smør formen godt og hæld dejen i.

Bages i ovnen ved 225 grader i 8-10 minutter.

Skyl to stykker pergamentpapir (bagepapir) med koldt vand, læg det ene på bageristen og vend kagen over herpå. Læg det andet stykke fugtige papir over og lad kagen blive kold.

Hak de smuttede mandler groft, rør orangemarmeladen glat og kom de hakkede mandler i. Fordel marmeladen over kagen, dog ikke helt til kanterne. Skær den lige til i de korte sider og rul den forsigtigt, men temmelig tæt sammen og fyldet.
Læg rouladen med sammen føjningen nedad og drys med sigtet flormelis.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

tirsdag

HÜTTEMEIERS JORDBÆRROULADE

En usandsynlig lækker jordbærroulade med fyld af flødefromage og skønne jordbær. Kagen dækkes udvendig med flødeskum og hele jordbær. Det er Kirsten Hüttemeier, der har beredt os denne dejlige kage.

En skøn kage, f.eks. til et sommerparty i haven.

- Og så kan vi jo glæde os over, at jordbærsæsonen heldigvis varer ved længe endnu, thi her kan altså kun anvendes friske jordbær.

Opskrift : Kirsten Hüttemeier


HÜTTEMEIERS JORDBÆRROULADE

til rouladen

80 g sukker
4 æg
2 tsk. vaniljesukker
1 spsk. vand
80 g mel

fyld

350 g jordbær
50 g sukker
3 blade husblas
1/4 liter piskefløde
1 spsk. flormelis

Kom æggene i en skål sammen med sukker, vaniljesukker og meget varmt vand. Sæt skålen i varmt vandbad og pisk, indtil massen er blevet let og luftig og løber fra piskeriset i en tyk stråle. Sigt derefter melet i lidt efter lidt og vend det i.

Smør en bageplade, beklæd den med bagepapir, der ligeledes smøres. Lav en opretstående kant ved at sætte papirclips i hjørnerne.
Smør dejen ud over bagepapiret og sæt pladen i en varm ovn (ca. 235 grader) på nederste rille. Kagen bages ca. 10 minutter til den er brun og gennembagt. Undlad at åbne ovndøren under bagningen.

Tag kagen ud af ovnen og vend den med bunden i vejret på et sukkerstrøet papir. Træk papiret af og rul kagen ind i papiret.

Fyldet tilberedes, mens kagen bages.

Sæt husblasen i blød i rigeligt koldt vand. Skyl jordbærrene i koldt vand, fjern blomsten og lad bærrene dryppe godt af. Drys dem med sukker.
Pisk fløden stiv. Bring en smule vand i kog, tag gryden af varmen og opløs husblasen heri. Pisk husblasen afsvalet i fløden i en tynd stråle sammen med flormelis.

Skær 2/3 af jordbærrene i mindre stykker. Rul kagen ud, smør flødeskum på halvdelen, læg de skivede jordbær ovenpå og rul kagen sammen igen.
Smør flødeskum udenpå kagen, læg de hele jordbær ovenpå og pynt også med lidt flødeskumtoppe.
 
Spise med Mormor
 
Mormors Juleopskrifter
 
Noget om Mad

mandag

HONNING-ROULADE

Honning-roulade, endnu en klassiker fra de gamle Amo opskrifter. Den skønne honning-roulade er fyldt med orangemarmelade, der går op i en højere enhed med honningen.

Den færdige roulade overtrækkes med smeltet chokolade og drysses med krymmel.

Rouladen tager ikke meget længere tid end at brygge en kande kaffe.

Opskrift : Amo



HONNING-ROULADE

dej

100 g hvedemel
2 æg
75 g brun farin
75 g honning
1 tsk. bagepulver
1 tsk. ingefær
1 tsk. nellike

fyld

orangemarmelade

pynt

smeltet chokolade og krymmel

Æg og sukker piskes godt og grundigt og den smeltede, afkølede honning tilsættes lidt efter lidt under omrøring. Hvedemel og de øvrige ingredienser sigtes sammen og røres i dejen. Rør til dejen er jævn og ensartet.

På et stykke bagepapir smøres dejen ud til størrelse 25 x 35 cm.

Kagen bages i ovnen ved 220 grader i ca. 6 minutter på ovnens midterste rille.

Den bagte roulade vendes ud på et sukkerstrøet stykke bagepapir og bagepapiret, rouladen er bagt på fjernes. Hvis papiret ikke slipper, pensles med kogende vand.
Smør orangemarmeladen på med det samme og rul rouladen sammen. Chokolade, smeltet i vandbad påsmøres med en pensel.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

tirsdag

NØDDE-ROULADE

Lækker nødde-roulade til aftenkaffen, eller når der kommer nogen til en kop kaffe eller te. Denne  gammeldags roulade er virkelig dejlig.

Hasselnøddekerner eller jordnøddekerne er gode. Nødder males fint i en kværn eller hakkes fint.

Opskrift : Birte Olufsen 1965


NØDDE-ROULADE

dej

300 g mel
100 g sukker
2 tsk. Bagepulver
1 æg
2 spsk. Mælk
125 g smør

fyld

200 g nøddekerner
100 g sukker
et par dråber mandelolie
4 - 5 spsk. vand
1 æggehvide

Mel, bagepulver og sukker blandes sammen og smørret fordeles i. Så tilsættes æg og mælk og dejen æltes grundigt sammen. 
Nødderne males gennem mandelkværnen eller hakkes fint og blandes med de øvrige ingredienser til fyldet.

Dejen rulles ud, fyldet fordeles over den og kagen rulles sammen til en roulade. Læg dejen på en smurt plade og pensl med æggehvide.

Bages i ovnen ved 200 grader i ca. En halv time.



mandag

SKOVFOGEDENS ROULADE

Skovfogedens roulade, en dejlig roulade med fyld efter behag. Abrikosmos, æblemos, hindbærmos eller jordbærmos, bestem selv. Mosede jordbær eller hindbær, smagt til med sukker er også en mulighed.

Opskriften er en gammel Kirsten Hüttemeier opskrift fra sidst i 50erne.


SKOVFOGEDENS ROULADE

2 æg
1 spsk. koldt vand
100 g melis
75 g hvedemel
1 strøget tsk. bagepulver

fyld

abrikosmos, æblemos, hindbær- eller jordbærmos. Eller mosede bær, smagt til med sukker

Æggene piskes til en tyk æggesnaps med sukkeret, derpå røres mel, vand og bagepulver let i og dejen er færdig.
Et stykke aluminiumsfolie, så stort som 35 x 25 cm smøres godt med halvsmeltet margarine og herpå smøres dejen ud. Rouladen bages for fuld varme (275 grader) i 6 minutter. Vendes ud på et stykke papir, drysset med melis. Frugtmosen smøres i et tyndt lag ud over den varme kage, der nu rulles stramt sammen på den lange led.

Rouladen skal blive liggende i papiret som en rulle, indtil den er kold.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

onsdag

ROULADE

Roulade, skåret i skiver og serveret til en kop kaffe, som den er, fyldt med frugtmos, creme, smørcreme eller flødeskum er altid dejlig. Skal der derimod gøres noget ekstra ud af rouladen, pyntes den med flødeskum og høvlet chokolade. Er sådan serveret også en rigtig god dessert.

Opskriften er fra 1956 af Girly Skodshøj.


ROULADE

100 g margarine
100 g melis
100 g mel
2 spsk. mælk
2 tsk. bagepulver
2 æg

Margarinen blødgøres og røres med sukker og æggeblommer. Mælken røres i. MEl og bagepulver blandes og tilsættes og til sidst kommes de stiftpiskede æggehvider i.
Dejen smøres ud på et stort stykke glittet papir eller aluminiumsfolie, der er smurt mægtig godt med smeltet margarine. Kanterne på papiret bøjes op. Det hele anbringes på en bageplade.
Pladen sættes i ovnen ved 180 grader i 20 minutter. Kagen vendes ud på et stort stykke papir, drysset med sukker. Papiret lægges på den varme bageplade, medens kagen på de 2---73 smøres med frugtmarmelade, mos eller anden creme og kagen rulles sammen herom. Rul papiret udenom og lad det ligge omkring kagen til den er kold, så holder den lettere faconen.

Rouladen dækkes evt. med flødeskum og pyntes med revet chokolade.

Spise med Mormor

Noget om Mad

fredag

RULLETÆRTE

Rulletærte, kan bedst beskrives som en roulade, skåret i skiver og pakket tæt i en rund form, der fyldes ud med frugtgelé.  Den spændende og færdige kage vil efter at have stået nogle timer, gerne til næste dag, fremstår som en kompakt kage.
 

RULLETÆRTE (SWISS-ROLL)

2 æg
100 g sukker
100 g hvedemel
100 g smør
1/2 tsk. bagepulver
2 dråber citronolie
2 spsk. mælk
4 store spsk. syltetøj
frugtgelé efter behov, smeltet

Smør og sukker røres hvidt, tilsættes æggene og hvedemelet, skiftevis, citronolien, mælken og resten af melet, hvori bagepulveret er blandet. En lille aflang pande smøres og belægges med smurt papir, som gerne må gå lidt op ad kanterne. Bred hurtig dejen ud og sæt den i en varm ovn (ca. 210 grader) i 10-15 minutter til kagen er ganske svagt lysebrun. Rulletærten bliver mere porøs og lettere at rulle, hvis den bages hurtigt. Er ovnen ikke varm nok, bliver kagen tør og går let itu, når den rulles sammen.
Pandens størrelse bør være 25x40 med kanter. I mangel af en dertil passende pande, kan man istedet lægge et smurt med smeltet smør lidt stift papir på en bageplade og brede dejen ud. Vend straks kagen ud på et sukkerdrysset papir og påsmør det lunede syltetøj. Rulle hurtigt, men forsigtigt kagen sammen.

Kagen skæres i skiver, lægges i en vædet, sukret form. Står en times tid og der fyldes op med frugtgeléen, som skal være lun. Det er denne fugtighed, som skal få kagen til at holde sammen. Lad stå koldt i nogle timer, - gerne til næste dag, så bliver den allerbedst.
 

Servér rulletærte med iskoldt flødeskum til.

Spise med Mormor

Noget om Mad

onsdag

HONNINGROULADE MED CITRONSMØRCREME

Gammeldags honningroulade med citronsmørcreme eller almindelig smørcreme kan nok gøre de fleste lykkelige. Det er en pragtfuld velkrydret kage, der gør sig på kaffebordet.

Kagen er forholdsvis hurtig at gå til og den har kort bagetid. Til gengæld bliver den allerbedst, når den får lov at trække lidt, før den skal spises. Det er frivilligt, om man vil overtrække rouladen med glasur og pynte med mandler, men sådan noget giver ekstra point.

Opskriften er fra 1956 og rækker til 2 roulader. Opskriften kan halveres.
 


HONNINGROULADE MED CITRONSMØRCREME

4 æg (piskede hvider)
100 g puddersukker
2 tsk. ingefær
1 tsk. nelliker
200 g honning eller sirup
50 g sukat
250 g hvedemel
2 tsk. bagepulver

evt. chokoladeglasur
evt. smuttede mandler

citronsmørcreme

200 g smør
4 æggeblommer
4 spsk. melis
saft og skal af 1 citron

Smørret lunes i en lille tykbundet gryde. Æggeblommer og melis piskes til æggesnaps, tilsættes saft og reven skal af en citron og blandes i det lunede smør, der varmes forsigtigt ved svagt blus under piskning til det jævner. Tages fra varmen og røres til det er koldt og størknet.

Æggeblommer og puddersukker røres godt. Krydderierne og den revne sukat kommes i. Honningen eller siruppen lunes og hældes i lidt efter lidt under omrøring. Tilsidst sigtes mel og bagepulver ned i dejen, der røres sammen.
Af et stykke svært, hvidt indpakningspapir (bagepapir)af samme størrelse som bagepladen laves en form ved at en kant af papiret på 1 1/2 cm bøjes skarpt op hele vejen rundt. I hjørnerne foldes papiret, så kanterne holdes oppe.
Dejen bredes ud i et jævnt lag over hele formen, sættes midt i ovnen ved god varme og bages 10 minutter ved 225 grader. Når den er gylden og gennembagt, vendes bunden ud på et stykke papir, drysset med melis.  Pensl papiret med vand og træk papiret af bunden.
Den kolde bund oversmøres med citronsmørcreme og rulles hastigt sammen. Honningrouladen overtrækkes med chokoladeglasur om ønskes og pyntes med smuttede mandler.

Byd en god kop kaffe til et stykke honningroulade med citronsmørcreme.

Spise med Mormor