Kagen er forholdsvis hurtig at gå til og den har kort bagetid. Til gengæld bliver den allerbedst, når den får lov at trække lidt, før den skal spises. Det er frivilligt, om man vil overtrække rouladen med glasur og pynte med mandler, men sådan noget giver ekstra point.
Opskriften er fra 1956 og rækker til 2 roulader. Opskriften kan halveres.
HONNINGROULADE MED CITRONSMØRCREME
4 æg (piskede hvider)
100 g puddersukker
2 tsk. ingefær
1 tsk. nelliker
200 g honning eller sirup
50 g sukat
250 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
evt. chokoladeglasur
evt. smuttede mandler
citronsmørcreme
200 g smør
4 æggeblommer
4 spsk. melis
saft og skal af 1 citron
Smørret lunes i en lille tykbundet gryde. Æggeblommer og melis piskes til æggesnaps, tilsættes saft og reven skal af en citron og blandes i det lunede smør, der varmes forsigtigt ved svagt blus under piskning til det jævner. Tages fra varmen og røres til det er koldt og størknet.
Æggeblommer og puddersukker røres godt. Krydderierne og den revne sukat kommes i. Honningen eller siruppen lunes og hældes i lidt efter lidt under omrøring. Tilsidst sigtes mel og bagepulver ned i dejen, der røres sammen.
Af et stykke svært, hvidt indpakningspapir (bagepapir)af samme størrelse som bagepladen laves en form ved at en kant af papiret på 1 1/2 cm bøjes skarpt op hele vejen rundt. I hjørnerne foldes papiret, så kanterne holdes oppe.
Dejen bredes ud i et jævnt lag over hele formen, sættes midt i ovnen ved god varme og bages 10 minutter ved 225 grader. Når den er gylden og gennembagt, vendes bunden ud på et stykke papir, drysset med melis. Pensl papiret med vand og træk papiret af bunden.
Den kolde bund oversmøres med citronsmørcreme og rulles hastigt sammen. Honningrouladen overtrækkes med chokoladeglasur om ønskes og pyntes med smuttede mandler.
Byd en god kop kaffe til et stykke honningroulade med citronsmørcreme.
Spise med Mormor
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.