Chokoladeroulade med orangemarmelade og mandler er en rigtig lækkerbisken og så er den hurtig at fremstille.
Den kolde roulade serveres, drysset med flormelis.
Opskrift : Lilian Kaufmann 1972
CHOKOLADEROULADE MED ORANGEMARMELADE OG MANDLER
4 æggeblommer
5 æggehvider
2 spsk. mel
70 g kartoffelmel
125 g melis
2 spsk. kakaopulver
1 knsp. salt
fyld
ca. 1 dl orangemarmelade
75 g mandler
pynt
flormelis
Pisk æg og sukker godt. Bland de tørre dele, mel, kartoffelmel, salt, kakao og bagepulver. Rør det godt sammen med ægge/sukkermassen.
Lav en firkantet form, ca. 25 x 35 cm af aluminiumsfolie eller pergamentpapir eller for en lille bradepande. Smør formen godt og hæld dejen i.
Bages i ovnen ved 225 grader i 8-10 minutter.
Skyl to stykker pergamentpapir (bagepapir) med koldt vand, læg det ene på bageristen og vend kagen over herpå. Læg det andet stykke fugtige papir over og lad kagen blive kold.
Hak de smuttede mandler groft, rør orangemarmeladen glat og kom de hakkede mandler i. Fordel marmeladen over kagen, dog ikke helt til kanterne. Skær den lige til i de korte sider og rul den forsigtigt, men temmelig tæt sammen og fyldet.
Læg rouladen med sammen føjningen nedad og drys med sigtet flormelis.
Spise med Mormor
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.