Disse skønne honningsnitter med smørcreme, tilsat hakkede mandler eller nødder er virkelig dejlige til en kop kaffe.
Honningkager kan med fornøjelse spises året rundt, ikke kun i juletiden.
De krydrede honningkager er jo dejlige. Kagerne her bages i en lille form, lægges sammen og skæres i snitter, når de er afkølet helt på bageristen.
Der bliver ca, 15 stk. af portionen.
Opskrift : Lilian Kaufmann 1972
ARVEGÅRDENS HONNINGSNITTER
dej
125 g mel
60 g melis
125 g sirup
2 æg
1/4 tsk. stødt ingefær
1/4 tsk. stødt nellike
1 tsk. bagepulver
smørcreme
125 g flormelis
125 g smør
1 tsk. vaniljesukker
1 æggeblomme
hakkede mandler eller nødder
Rør æggeblommerne hvide med sukkeret, lun sirupen og rør den i. Bland de tørre dele, mel, ingefær, nellike og bagepulver og rør dem i dejen. Pisk æggehviderne stive og vend dem i dejen til sidst.
Fyld dejen i en lille, smurt, firkantet form og bag kagen i ovnen ved 175 grader i 15 - 20 minutter. Lad den stå lidt i formen, før den tages ud og afkøler helt på bageristen.
Flæk kagen, når den er helt kold og læg den sammen med smørcreme. Kagen skæres i aflange snitter.
Til smørcremen røres smør og flormelis blødt og hvidt, vaniljesukkeret tilsættes og til sidst røres de to æggeblommer i sammen med de hakkede mandler eller nødder.
Spise med mormor
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.