Kagen bages i en springform og deles i 3 lag, når den er afkølet.
Opskrift : Lilian Kaufmann 1972
TIVOLI-KAGE
dej
150 g mel
250 g melis
6 æg
50 g maizena-mel eller kartoffelmel
skal og saft af 1 appelsin
rasp til formen
moccacreme
4 æggeblommer
4 dl mælk
40 g melis
1 tsk. pulverkaffe eller 1/2 dl stærk,kold kaffe
4 tsk. maizenamel
overtræk
200 g mørk chokolade
50 g smør
100 g honning
pynt
blå eller grønne druer
Æggeblommerne piskes lyse og luftige med sukkeret. De to melsorter blandes og kommes i æggemassen. Hviderne piskes stive og foldes i dejen, der hældes i en smurt, raspdrysset springform.
Kagen bages i ovnen ved 175 grader i en god halv time.
Tag kagen ud af formen og lad den køle af på en bagerist. Del så kagen i 3 lag.
Til moccacremen piskes æg, mælk, sukker og maizenamel sammen i en tykbundet gryde over ikke for stærk varme. Der piskes til indholdet tykner. Rør i cremen af og til. Den skal være helt kold. Smag cremen til med pulverkaffe.
Chokoladen brækkes i stykker og smeltes over vandbad sammen med smør og honning.
Læg bundene sammen med moccacremen. Fordel chokoladeovertrækket jævnt over kagen og pynt med druer.
Spise med Mormor
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.