Babuschkas sveskekage, superlækker bradepandekage med creme og mandelsvesker. Kagen er fin som dessert og derfor særdeles velegnet til en lørdag aften efter et godt måltid mad.
Det er med Babuschkas sveskekage som med ris alamande, de overlever sjældent natten over i køleskabet.
Opskrift : Lilian Kaufmann 1972
BABUSCHKAS SVESKEKAGE
dej
500 g mel
350 g smør eller margarine
80 g melis
reven skal af 1 citron
2 spsk. creme fraiche
3 æggeblommer
fyld
500 g svesker (iblødsat fra dagen før)
100 g melis
4 tvebakker
8 æggeblommer
175 g flormelis
1 stang vanilje
4 1/2 spsk. creme fraiche
125 g mel
4 æggehvider
125 g mandler
Bland mel, sukkerog den revne citronskal i et bagefad og hak fedtstoffet ud heri. Ælt æggeblommerne i én ad gangen og herefter creme fraichen. Arbejd dejen hurtigt sammen og lad den hvile koldt et par timer.
Til fyldet tages sveskerne op af iblødsætningsvandet og drypper godt af. Fjern stenene og erstat dem med en mandel.
Rul dejen ud og beklæd en smurt bradepande med den. fordel mandelsveskerne herover, drys med melis og de knuste tvebakker. Til cremen piskes æggeblommerne lyse og luftige med flormelis. Flæk vaniljestangen og kom kornene i æggecremen. Rør creme fraichen i og sigt herefter melet i. Rør godt. Tilsæt til sidst de stiftpiskede æggehvider.
Hæld cremen over sveskerne i bradepanden.
Bages i ovnen ved jævn varme, 150-175 grader i ca. 50 minutter.
Kagen køler af i formen.
Spise med Mormor
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.