Er der snart noget nemmere end en bradepandekage, der samtidig giver masser af stykker, så mange kan få. En rigtig god hverdagskage.
Denne nemme og velsmagende bradepandekage fra midt i 60erne, pladekage med glasur og kokosdrys, er en af de helt nemme.
Opskrift : Else Algreen 1964
PLADEKAGE MED GLASUR
dej
250 g smør eller margarine
3 dl sukker
6 æg
1 tsk. vaniljesukker
1 dl mælk
400 g mel
3 tsk. bagepulver
pynt
2 dl florsukker
lidt vand
kokosmel
Rør fedtstof og sukker til en salve. Rør æggene i, et ad gangen. Tilsæt mælk, vaniljesukker og melet, der er blandet med bagepulveret.
Bred dejen ud i en smurt bradepande.
Bages i ovnen ved 200 grader ca. 25 minutter.
Smør glasur over den afsvalede kage og drys kokosmel eller mandler over.
Spise med mormor
Noget om mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.