Skal der være påskefrokost efter god gammeldags skik, så prøv engang at bage disse dejlige salstænger fra 60erne.
Der bliver ca. 30 stk. af portionen.
Opskrift : Else Algreen 1964
SALTSTÆNGER
dej
250 g mel
1/2 tsk. salt
75 g smør eller margarine
25 g gær
1 3/4 dl mælk
pensling og pynt
mælk
mellemfint salt
Kom mel og salt i fadet. Hak fedtstoffet ud i melet med en kniv. Udrør gæren med nogle spsk. mælk og tilsæt det til dejen. Resten af mælken hældes i og dejen æltes godt.
Form dejen i fingertykke, ensartede stænger á ca. 8 cm længde. Smør dem med mælk og drys lidt salt over.
Læg stængerne på smurt plade til hævning.
Stængerne bages ved 225 grader, til de bliver gule og sprøde, ca. 10 minutter.
Spise med Mormor
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.