Norsk marengsis er ubetinget en dessert, fremfor en kage, men den er så dejlig, at den fortjener vores opmærksomhed.
Cremeis holder sig bedst stiv, i forhold til parfaitis, der smelter hurtigere.
Opskrift : Else Algreen 1964
NORSK MARENGSIS
15-20 mandler
6 æggehvider
4 dl florsukker
1 kagebund af sukkerbrødsdej (køb den bare færdig hos bageren)
1 liter vaniljeis
Smut mandlerne og snit dem i flager. Pisk æggehviderne godt stive og pisk florsukkeret i.
Få minutter før serveringen lægges en bagt sukkerbrødsbund på et sølvfad eller et rustfrit fad, der kan tåle ovnvarme og som der er plads til i ovnen.
Læg hurtigt isen, der må være godt stiv, på i tykke skiver. Dæk dem med et tykt lag marengs og drys mandelflagerne over.
Sæt kagen i ovnen ved særligstærk varme (250-275 grader), til marengsen har fået farve.
Serveres omgående med varm chokoladesovs over.
Spise med Mormor
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.