Madhistorikeren Bi Skaarup samlede i 1990erne, bl.a. 21 dansk opfundne kager, der alle har været produceret og spist her i landet i mindst 3 generationer. Heriblandt altså fragilité kagen, der af Bi Skaarup beskrives således : Fragilité er en kvadratisk tørkage, bestående af tynde lag af makronmasse med fyld af moccasmørcreme. Oversiden er drysset med florsukker.
Kilde : Bi Skaarup
Opskriften her er af Kirsten Hüttemeier og fra 1952. Der bliver ca. 14 sammenlagte kager af portionen.
FRAGILITÉ
75 g smuttede mandler
150 g florsukker
3 æggehvider
1 spsk. hvedemel
fyld
75 g blødt smør
50 g florsukker
1 æggeblomme
2 - 3 spsk. stærk kaffe
pynt
sigtet florsukker
evt. cocktailbær
Mandlerne smuttes og males gennem mandelkværnen og blandes derefter op med det sigtede florsukker. Hviderne piskes til meget hårdt skum og heri kommes mandlerne og sukkeret, der skal være blandet godt sammen med melet.
Dejen smøres ud på en velsmurt, melet plade og bages ved jævn, god varme, ( 200 grader ) i 12 - 14 minutter. Såsnart kagen er er hævet op og er blevet gylden, tages pladen ud og kagen afsvales kun lidt, inden den skæres ud i mindre firkanter, der senere lægges sammen to og to med moccasmørcremen.
Til moccasmørcreme røres blødt smør, sukker og æggeblomme godt og kaffen tilsættes lidt efter lidt.
Kagerne overdrysses med sigtet florsukker, når de er lagt sammen.
Spise med Mormor
Til grisens ære
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.