Her bager vi selv den skønneste othellokage, lagt sammen med vaniliecreme og overterukket med et tykt lag chokolade.
Bundene er bagt som en hel kage og senere flækket i 3 bunde. SE HER HVORDAN
Opskriften er af Kirsten Hüttemeier og fra 1952
VIBBES OTHELLOKAGE
bunde
4 æg
190 g sukker
50 g hvedemel
75 g kartoffelmel
vaniliecreme
3 æggeblommer
3 spsk. sukker
kornene af 1/2 stang vanilie
2 1/2 top tsk. hvedemel
3 dl fløde
1 dl piskefløde
glasur
125 g mørk chokolade
1 tsk. palmin
pynt
1 dl piske, pisket til skum
De hele æg og sukkeret piskes godt til en tyk æggesnaps, derefter sigtes de to slags mel i og det hele blandes sammen. Dejen hældes straks op i en velsmurt rund form (springform), der er drysset med rasp. Bages som en hel kage nederst i ovnen ved 180 grader i ca. 40 minutter minutter.
Kagen vendes ud af formen og afkøles på en rist, hvorefter den deles i 3 lagkagebunde. Dette gøres nemmest ved at skære ind med en kniv, sæt en tråd i rillen og snøre sammen.
Til vaniliecremen piskes æggeblommer, sukker og vaniliekorn sammen i en gryde, heredfter tilsættes mel og fløde lidt efter lidt. Cremen koges igennem, afsvales og den stiftpiskede fløde tilsættes, når cremen er kold.
Læg bundene sammen med et tykt lag vaniliecreme. Kagen lægges på et fad og står og trækker i 4 timer. Lidt før den skal serveres, overtrækkes den med chokoladen, der forinden har været knækket i stykker i en skål med palminen, der gør den blank. Begge dele smeltes over damp. Pas på dampen ikke kommer i chokoladen, så bliver den grå.
Smøres straks over kagen med en kniv, der har været under varmt vand, medens den er varm.
Pynt kanten af kagen med flødeskum og servér til en god kop kaffe.
Spise med Mormor
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.