Endelig er kræmmerhuse også fine til en god kop kaffe.
Ofte blev kræmmerhusene sat på bordet, stående i en stor skål med sukker og ved siden af en skål med flødeskum til at fylde i kræmmerhusene.
Det er en hurtiglavet dej, af stort set samme type, som til pleskner, blot er her tilsat lidt vand.
Kræmmerhuse var noget af det bagværk, der i 50erne købes færdigt hos bageren.
Opskriften er fra Frøken Jensens Kogebog, anno 1901.
KRÆMMERHUSE MED FLØDESKUM
3 æg
160 g sukker
150 g mel
1/2 dl vand
Pisk de hele æg godt. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen og pisk dejen til den er let og skummende. Vend mel og vand forsigtigt i.
Smør dejen ud i ret store, runde kager på en smurt plade (bagepapir).
Bager i ovnen ved 200 grader i ca. 5 minutter.
Tag kagerne enkeltvis ud af ovnen og form dem hurtigt til kræmmerhuse. Stil dem i en vidhalst flaske til de er stive.
Servér kræmmerhuse med flødeskum, pyntet med lidt gelé eller syltede bær.
Spise med Mormor
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.