Islagkagen kræver at man har en smule fart på, når den tilberedes. Den skal i en rigtig varm ovn nogle minutter til sidst og det foregår med marengsmassen hældt over og de kogte frugter udenom. Så gælder det om at servere kagen straks af hensyn til isen inden i den varme marengs.
Fadet må kunne tåle at gå i en rigtig varm ovn.
Bunden består af en sukkerbrødsbund, der skal være afkølet inden isen lægges på. Bemærk, at der bliver 3 lagkagebunde af portionen.
Den flotte iscreation står Henriette Schønberg Erken for og opskriften er fra 1946.
VARM ISLAGKAGE
sukkerbrødsbund
3 æg
125 g melis
65 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
Kogt eller henkogt frugt
vanilieis
6 - 8 æggehvider
4 spsk. flormelis
Æg og melis piskes skummende, det sigtede mel, tilsat bagepulveret vendes forsigtigt i.
Dejen fyldes i 3 lagkagebunde og bages i ovnen ved 225 grader i ca. 10 minutter.
Sukkerbrødsbunden, der skal være kold, lægges først på fadet, omkring lægges kogt eller henkogt frugt. Over og i midten, på et tyndere lag frugt, lægges den frosne is.
Æggehviderne piskes stive og sukkeret tilsættes. Bred massen over iskagen 5 - 8 minutter før den skal serveres.
Sæt kagen ind i en rigtig varm ovn i 3 - 5 minutter og servér den straks.
Spise med Mormor
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.