Japonais, skønne sammenlagte mandelkager med kaffesmørcreme og kaffeglasur til en god kop pinsekaffe.
Der bliver 8 kager af portionen.
Opskriften er fra først i 80erne / Mona Giersing
JAPONAIS
dej
75 g mandler
125 g melis
2 æggehvider
creme
75 g smør
175 g flormelis
1 tsk. kaffepulver
1 spsk. mælk
glasur
125 g flormelis
1 tsk. kaffepulver
2 tsk. vand
8 hele hasselnødder
Mal alle mandlerne og bland 50 g med 125 g melis. Pisk æggehviderne til de er stive og fold mandelsukkeret i. Kom massen i en sprøjtepose med almindelig spids og sprøjt dejen ud i 16 runde kager (ca. 5 cm i diameter) på bagepapir.
Bag kagerne i ovnen ved 150 grader i 30 minutter.
Lad dem køle af på bageristen.
Til cremen røres ingredienserne sammen med en el-pisker.
Kagerne lægges sammen to og to med cremen. Smør også cremen på siderne. Tril forsigtigt kagerne i resten af de malede mandler.
Glasuren røres glat og der lægges en skefuld på hver kage. Smøres ud til kanten. Evt. sprøjtes en cremeroset af cremen på hver kage. Heri sættes en hel hasselnød.
Spise med Mormor
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.