Kaffekage fra Korinth, meget lækker kage, der har trukket med kaffe/cognac og til sidst overtrukket med flødeskum, pyntet med valnødder.
Kagen bages i springform, for at få det rette udseende.
Opskrift : Mona Giersing 1982
KAFFEKAGE FRA KORINTH
dej
175 g melis
175 g smør
3 æg
175 g hvedemel
1 1/2 tsk. bagepulver
2 dl stærk, sort kaffe
4 spsk. cognac
pynt
3 dl piskefløde8 valnødder
Rør sukker og smør sammen, til det er hvidt. Pisk de hele æg og rør dem i dejen. Fold melet og bagepulver i.
Dejen kommes i en smurt, melstrøet springform.
Bages i ovnen ved 190 grader i 30 minutter.
Kagen køles af på bageristen og stilles herefter på et fad.
Bland kaffe og cognac og øs det over kagen. Den trækker i 30 minutter.
Pisk fløden til skum og dæk kagen hermed. Pynt med hele eller halve valnødder.
Spise med Mormor
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.