En overordentlig skøn dessert eller en himmerigsmundfuld til en god kop kaffe, er disse marengsreder med flødeskum og chokolade.
Opskrift : Marianne Stürup 1971
MARENGSREDER MED FLØDESKUM OG CHOKOLADE
3 æggehvider
150 g sukker
150 g flødeskum
1/2 plade bitter chokolade
20 g mandler
Æggehviderne til den dessert skal helst være helt friske, så bliver den bedst.
Hviderne piskes stive, helst med en hjulpisker for at få mest mulig luft pisket ind.
Nør hviderne næsten skiller af stivhed, kommes sukkeret i af tre gange under vedvarende piskning. Pisk til marengsdejen er stiv, men heller ikke længere, da den så kan blive tynd.
Sprøjt marengsdejen ud påen smurt, melet plade i 8-10 små reder, der stivner som marengs i ovnen under minimalt blus til rederne slipper pladen og er helt gennemtørre ( ca. 1 time ).
Rederne kan opbevares ubegrænset i en tætsluttende dåse med låg.
Ved servering fyldes rederne med flødeskum og drysses med revet chokolade og groftskårne mandler.
Spise med Mormor
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.