En dejlig dessert eller en lækkerbid til kaffen, kinesisk mandeltærte opfylder begge dele, serveret med frugt og flødeskum til.
Opskrift : Else Algreen 1964
KINESISK MANDELTÆERTE
dej
150 g mandler
30 g pistacier
3 æg
2 æggeblommer
2 1/4 dl sukker
saft og reven skal af 1 citron
2 spsk. syltet appelsinskal
2 tsk. kanel
1/2 tsk. nelliker
Snit mandlerne og mal dem fint sammen med pistacierne.
Pisk æg og æggeblommer til tykt og stift skum med sukkeret. Tilsæt citronsaft, lidt efter lidt under piskning. Vend derpå citronskal, fint hakket appelsinskal, kanel og nelliker i dejen. Vend til sidst de malede mandler i dejen.
Bred godt halvdelen af dejen ud i bunden af en velsmurt tærteform. Tril resten af dejen i tynde pølser og læg dem i formen i rudemønster.
Bag tærten ved svag varm (150 grader) ca. 40 minutter, til den har fået farve.
Tærten løsnes straks fra formen og lægges over på sukkerdrysset papir, til den er kold.
Inden serveringen dekoreres tærten med henkogt frugt, f.eks abrikoser i ruderne på oversiden.
Nyd den med yderligere frugt til og tillige flødeskum.
Spise med Mormor
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.