Kagen, der er en rørt kage, er hurtig at lave og vil man være helgarderet, bages af dobbelt portion og kageformen byttes ud med bradepanden.
HOLLANDSK TEKAGE
dej
100 g margarine
125 g sukker
2 æg
250 g hvedemel
3 tsk. bagepulver
1 tsk. stødt pomerans
1 dl mælk
fyld
1-2 spsk. hakkede pomeransskaller
pynt
3 spsk. tesukker
Margarinen røres blød og sukkeret drysses i. Æggene tilsættes, 1 ad gangen. Mel, bagepulver og pomerans sigtes sammen og blandes i, skiftevis med mælken. Fyldet røres i til sidst.
Dejen fyldes i en smurt kageform 20 x 20 cm og drysses med tesukker.
Dobbelt portion fyldes i en smurt bradepande.
Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter.
Spise med Mormor
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.