Det er vinterferie, lav en bagedag og bag en god portion alfeboller, så der er nok til at fryse nogle ned.
Opskrift : Ellen Holme 1962
ALFEBOLLER
50 g gær
2 spsk. vand
150 g margarine
300 g mel
1 dl apollinaris eller vand
1 1/2 spsk. syltet appelsinskal
4 spsk. sukker
1/2 - 3/4 dl rosiner (gerne lyse)
1/2 tsk. kardemomme
1 æg
Gæren overhældes med lunkent vand. Margarinen smuldres i melet. Apollinarisen lunes i flasken i lidt varmt vand og appelsinskallen hakkes fint. Alt blandes nu sammen og dejen slås godt igennem og sættes til hævning i ca. 20 minutter. Den slås atter igennem, hvorefter den formes til i alt 20 boller med en ske og sættes på 2 smurte plader (plader med bagepapir). Bollerne efterhæver i 20 minutter et lunt sted og sættes midt i ovnen ved 230 grader og bages 7-8 minutter. Bollerne skal ikke pensles, de bliver smukt gyldne og fnuglette.
Afkøl bollerne på bageristen, flæk dem og smør dem med smør. Serveres til en god kop kaffe eller te.
Spise med Mormor
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.