Disse dejlige lagkagesnitter, lagt sammen med creme og syltetøj og pyntet med flødeskum, er fine til en kop kaffe.
Opskrift : Lilian Kaufmann 1972
GERTRUDS LAGKAGESNITTER
dej
180 g melis
4 æg
125 g kartoffelmel
2 tsk. mel
1/2 tsk. bagepulver
kagecreme
syltetøj
flødeskum
glasur
flormelis
vand
Sukker og æggeblommer røres hvidt og luftigt. Hviderne piskes stive og blandes i. Sigt mel, kartoffelmel og bagepulver i skålen og rør dejen fin og glat.
Dejen hældes i en lille bradepande.
Bages i ovnen ved jævn varme, ca. 175 grader i omkring 40 minutter. Køl kagen af og skær den i firkanter, der alle deles og fyldes efter smag. Pynt med flødeskum og servér kagen som lagkagesnitter.
Spise Med Mormor
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.