Den mørke tid og indelivet kalder på den søde tand. En lækker bagt æblekage kan altid finde sine tilhængere, som denne dejlige, bagte æblekage med rom og kanel og på toppen, - marengs.
Opskrift : Lilian Kaufmann 1972
MANNHEIMER ÆBLEKAGE
5 skiver franskbrød
100 g smør eller margarine
3/4 dl mælk
80 g melis
4 æg
50 g mandler
reven skal af 1/2 citron
rasp til formen
fyld
3-4 syrlige æbler
1/2 dl rosiner
80 g melis
3-4 spsk rom
1/4 tsk. kanel
marengs
150 g flormelis
2 æggehvider
Begynd med at skrælle æblerne og fjern kernehuset. Skær æblerne i godt 1/2 cm tykke ringe. Kog dem i lidt vand, tilsat rom, rosiner, sukker og kanel. De må ikke koge helt møre. Afhængig af æblesorten 5-10 minutter. Æblerne køler af i kogevandet. De tages op sammen med rosinerne og drypper af.
Afskorp franskbrødet og blød det ud i mælken. Rør fedtstoffet blødt og tilsæt derpå sukker, udblødt brød, æggeblommerne, én ad gangen, 3/4 af de hakkede mandler og den revne citronskal. Rør godt, pisk hviderne stive og bland dem i dejen.
Fordel halvdelen af dejen i en smurt, raspdrysset springform. Fordel æbleskiver og rosiner herover og hæld den resterende dej øverst.
Bages i ovnen ved 175 grader i 50-60 minutter.
Pisk æggehviderne stive og vend flormeliset i.
Sprøjt marengsmassen øverst på kagen og drys med de resterende grofthakkede mandler.
Sæt kagen i ovnen endnu 5-7 minutter, til marengsmassen er gylden og tør.
Spise med Mormor
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.