Kilde : Mormors Juleopskrifter
PECAN-TÆRTE FRA NEW ORLEANS
mørdej
225 g mel
2 spsk. flormelis
1/2 tsk. salt
1 æggeblomme, rørt sammen med 4 spsk. koldt vand
fyld
45 g blødt smør
100 g brun farin
2 1/2 dl sirup (skal være en blanding af ahornsirup og lys sirup) eller lys amerikansk majssirup
3 æg vægtklasse 3
125 g pecannødder uden skal, grofthakkede, gem et par stykker til pynt
dej :
skær smørret i små tern. Bland mel, flormelis og salt i en stor skål. Tilsæt smørret og gnid det hurtigt ind i melet. Når dejen ligner grove brødkrummer, hældes æggeblandingen i. Alt røres sammen med en gaffel og dernæst trykkes dejen sammen. Der må gerne være små synlige smørklatter, det giver det mest sprøde resultat.
Afkøl dejen i køleskabet mindst en time og udrul den derefter på et meldrysset bord. Først til en lang strimmel, som foldes i tre, drejes en kvart omgang og igen udrulles til en strimmel. Dejen foldes sammen og rulles nu tyndt. Beklæd tærteforme med løs bund med dejen og afkøl dem ca. 1 time i køleskabet. Derefter forbages dejen ca. 10 minutter ved 200 grader til den ikke mere er rå. Husk at tynge dejen ned under forbagningen (dækkes med bagepapir og et lag tørrede ærter eller bønner. Afkøl de forbagte bunde.
fyld
rør det bløde smør med farin. Tilsæt 1 æg ad gangen, dernæst sirup og til slut de hakkede nødder. Fordel fyldet i tærtebundene. De må kun fyldes 2/3 op. Læg hele pecankerner på til pynt og bag tærterne ved 180 grader i 30-40 minutter til fyldet er stivnet. Det skal føles fast, som æggestand ved fingertryk.
Spise med Mormor
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.