Denne gammeldags rugbrødstærte med kirsebær og smag af nellike og kanel er forrygende. Tærten serveres med kirsebærsyltetøj til.
En rest rugbrød er fortrinlig til denne dejlige rugbrødstærte.
Opskrift : Richardt Oest-Larsen 1943
RUGBRØDSTÆRTE MED KIRSEBÆR
150 g smør
6 æggeblommer
150 g melis
1 knivspids stødt nellike
1 knivspids stødt kanel
165 g fintrevet rugbrød
6 stiftpiskede æggehvider
syltede, afdryppede kirsebær
rasp
kanel
sukker
pynt
flødeskum
Smørret røres hvidt, derefter tilsættes æggeblommerne, én ad gangen. Herefter melis, blandet med 1 knivspids stødt nellike og 1 knivspids stødt kanel, fintrevet rugbrød og til sidst blandes forsigtigt de stiftpiskede hvider i.
En form smøres godt og drysses med rasp. Heri lægges et lag af massen, ovenpå syltede kirsebær uden for meget saft. Derpå et lag af massen og så fremdeles, til formen er fuld. Øverst masse, der er drysset med rasp.
Bages i en varm ovn og vendes ud af formen. Drysses med kanel og sukker.
Servér tærten kold, pyntet med flødeskum og kirsebærsyltetøj til.
Spise med Mormor
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.