Rosenkage, er ubetinget et dejligt stykke gærbrød af den slags, der gør blødt brød til kaffen ære.
En meget dejlig og spændende kage, der nemt kan gå hen at blive den foretrukne, når der skal laves blødt brød til kaffen.
Sukat kan udelades og erstattes med lidt flere rosiner.
Opskrift : Else Algreen 1964
ROSENKAGE
dej
1/8 liter mælk
1/4 pakke gær (12,5 g)
50 g smør eller margarine
1/2 æg
1/4 tsk. salt
1/2 dl sukker
1/2 tsk. stødt kardemomme
ca. 250 g mel
fyld
45 g smør eller margarine
1 dl sukker
1 dl hakkede mandler
3 spsk. sukatterninger
pensling og pynt
æg eller fløde
sukker og hakkede mandler
Til dejen røres gæren ud i fadet med lidt af den kolde mælk. Pisk 1 æg sammen, tag det halve og rør det i gæren. Bland fedtstoffet med resten af mælken og lun blandingen. Hæld blandingen i fadet og tilsæt salt, sukker og kardemomme. Tilsæt melet lidt efter lidt og ælt dejen godt, til den er blank og smidig. Drys lidt mel og sæt dejen til hævning.
Del den hævede dej i to dele. Rul hver del ud til en aflang kage. Bred fedtstoffet ud over kagerne, drys sukker, mandler og sukat over. Rul dejen sammen fra den brede side. Skær den ud i 4 cm brede stykker, læg dem i en smurt springform med snitsiden opad of sæt kagen til efterhævning.
Smør med æg eller fløde og drys med sukker og mandler.
Bages i ovnen ved 250 grader ca. 20 minutter.
Spise med Mormor
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.