Indbegrebet af en god kage til kaffen, bagt efter Amos gamle opskrift.
Der bliver ca. 30 stk. af portionen.
CHOKOLADEBOMBER
dej
200 g hvedemel
150 g blødt margarine
125 g sukker
2 tsk. bagepulver
3 æg
1 brev vanille
1 spsk. kakao
saften og den revne skal af en usprøjtet appelsin
fyld
125 g smør
125 g sigtet flormelis
1 æggeblomme
1 snaps rom eller romessens
pynt
piskefløde
gelé
Til dejen blandes alle ingredienserne i en skål og dejen røres let og smidig. Kom dejen i små, velsmurte linseforme (må kun fyldes halvt).
Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 10 minutter.
Til cremen røres alle ingredienserne sammen til skum.
Kagerne tages ud af formene, når de er helt kolde. Flækkes og lægges sammen med fyldet.
Pisk fløden til flødeskum og sprøjt en fin klat på hver kage. Læg lidt gelé på.
Spise med Mormor
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.