Dejen slås nogle gange sammen, hviler og slås atter nogle gange. Hæver godt på et varmt sted, rulles ud og fyldes med den dejlige nødde- eller mandelmasse. Begge dele er anvendeligt.
Der er anvendt sur fløde i dejen. Sur fløde er ikke det samme som surmælksprodukter. Har man ikke sur fløde i huset, bruges bare fløde.
Opskriften er Østrigs og fra 1955
NØDDE-ROULETTER
dej
150 g smør
300 g mel
salt
2 æggeblommer
20 g gær, opløst i mælk
6 skefulde mælk
2 spsk. sukker
3 spsk. sur fløde
nødde- eller mandelfyld
revne nødder eller mandler (finthakkede)
sukker
lidt mælk
efter behag lidt citronskal
Til fyldet koges nødder og sukker sammen i en gryde, tilsættes mælk og efter behag evt. lidt revet citronskal.
Smør og mel smuldres, der tilsættes salt, æggeblommer, gæren, opløst i mælken, sukker og fløde. Det hele røres godt sammen og dejen slås sammen nogle gange, hvorefter den står i nogen tid og atter arbejdes godt igennem. Lad den velbearbejdede dej stå et varmt sted og når den er godt hævet, rulles den ret tykt ud og skæres i langagtige firkanter. Disse fyldes med nødde- eller mandelfyld og formes til horn.
Stryg hornene med pisket æg og bag dem smukt lysebrune i ovnen ved 225 grader i ca. 6-8 minutter.
Spise med Mormor
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.