Fordelen ved selv at bage makroner, er ud over smagen, at man selv kan bestemme størrelsen på disse, f.eks til Sarah Bernhardt Kager.
Makroner er anvendelig til mange af de lækkerier, vi indimellem forsøder livet med. Trifli, æblekage, kager og konfekt, makroner er meget anvendelige i det søde køkken og så smager de jo aldeles dejligt.
Opskriften er af Girly Skodshøj 1956
MAKRONER
3 æggehvider
250 g melis
125 g mandler, skoldede, smuttede og malede
Æggehvider og sukker piskes i en tykbundet gryde over ilden. Det må ikke blive varmt, prøv med en lillefinger.
Gryden tages af ilden og de malede mandler piskes i. Makronerne sættes med et par teskeer på smurt plade og bages i ovnen ved svag varme, 130 grader til de er tørret igennem.
Lad makronerne blive kolde.
Spise med Mormor
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.