Når vi hygger os sammen, kan vi godt lide at få lidt godt til kaffen eller teen og sådan en dejlig skærekage er altid god at have at skære af. Lidt gammeldags indstilling måske, men hjemmebagt gør nu altid lykke.
Opskriften er af Birte Olufsen fra 1965
GAMMELDAGS SANDKAGE MED CITRON
1 pund margarine
knap 1 pund melis
4 æggeblommer
1/2 pund hvedemel
1/2 pund rismel
1/2 pund kartoffelmel
lidt vanille
saft og reven skal af 1/2 citron
4 stiftpiskede æggehvider
Den blødgjorte margarine røres godt med sukkeret og æggeblommerne røres i. Resten af ingredienserne tilsættes, undtaget den stiftpiskede æggehvide, der først vendes forsigtigt i til sidst.
Dejen hældes i en smurt form, der er drysset med rasp og bages en times tid i ovnen ved 175 grader.
Spise med Mormor
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.