Til børnefødselsdage i min barndom i 50erne, var rutebiler en fast bestanddel på fødselsdagsbordet.
Nu om stunder indgår chokolademarengsen i sortimentet af kager fra industrien på tankstationer og på supermarkedernes hylder.
Vi bager selv vores rutebiler efter en gammel opskrift fra Tørsleffs Den Blå Bagebog på en æltet marengsdej. Der bliver ca. 50 stk. af portionen.
CHOKOLADEMARENGS - RUTEBILER
dej
250 g sigtet flormelis
2 spsk. kakao
1/2 tsk. vanilie
1/8 tsk. bagepulver
ca. 1 æggehvide
Flormelis, kakao, vanilie og bagepulver sigtes sammen. Æggehviden røres i lidt efter lidt. Når dejen er fast og kan æltes, tilsættes ikke mere æggehvide.Dejen æltes igennem på bordet, drysset med sigtet flormelis. Dejen males gennem kødmaskinen i flade stænger, der er rillede på oversiden. Stængerne skæres i stykker på 4 cm, der stilles på smurte, melede plader, som stilles i forvarmet ovn.
Bages ved 130 grader i 15-20 minutter. Rutebilerne løsner sig fra pladen, når de er færdige.
Spise med mormor
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.