Grovbrød med smør og syltetøj, kaffe eller te i koppen og hygge inden døre. Vi bager gammeldags grovbrød og nyder det i fulde drag.
Opskriften er fra Tørsleffs Den Blå Bagebog, der udkom første gang i 1939 og siden er genoptrykt i over 50 eksemplarer.
GAMMELDAGS GROVBRØD
dej
50 g knækkede hvedekerner
50 g hørfrø
50 g sesamfrø
1 1/2 dl kogende vand
25 g gær
1/2 dl lunkent vand
1 1/2 dl yoghurt naturel
2 spsk. olie
1 tsk. salt
125 g fuldkornshvedemel
ca. 400 g hvedemel
pensling
vand
Hvedekerner, sesamfrø og hørfrø overhældes med det kogende vand. Afkøles til det er lunkent og tilsættes gæren, der er udrørt i lunkent vand. Yoghurt, olie og salt kommes i. Fuldkornsmelet røres i. Hvedemel æltes i lidt efter lidt til dejen er blank og smidig. Hæver ca. 1 time.
Dejen æltes let igennem og formes til et brød, der lægges i en smurt 2 liters form. Efterhæves ca. 30 minutter, pensles med vand og ridses.
Bages i forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 40 minutter.
Så er der blot at sætte sig om bordet med familien, skære brødet i smukke skiver, sætte smør, ost og marmelade frem sammen med en kande nylavet kaffe eller te.
Spise med Mormor
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.