Tærten er tilstrækkelig snasket til, at den kan holde sig god til næste dag, skulle man være uheldig ikke at få spist op.
Opskriften er fra Tørsleffs Husmoder Service's gamle bagebog, Den blå Bagebog, der udkom første gang i 1938 og som dengang kostede 1 kr. Bogen er genoptrykt i foreløbig 71 oplag siden.
Kirsten Hüttemeier
MADAM MANGORS KOKOSTÆRTE
mørdej
125 g hvedemel
1/8 tsk. bagepulver
65 g smør eller margarine
35 g sukker
1/2 sammenpisket æg
fyld
125 g smør eller margarine
125 g sukker
5 æggeblommer
175 g kokosmel
1 tsk. vanille
5 stiftpiskede æggehvider
Mørdejen æltes sammen og rulles ud på et melstrøet bord. En smurt tærteform beklædes med dejen, der prikkes og bages ca. 10 minutter ved 200 grader forvarmet ovn.
Fyldet røres sammen i den nævnte rækkefølge. De stiftpiskede æggehvider blandes i til sidst. Fyldet hældes på den forbagte tærtebund. Tærten bages derefter 30 minutter i ovnen ved 200 grader.
Spise med Mormor
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.