Nødder og appelsinskal er nogle af de dejlige ingredienser, der gør brødet så dejligt.
Det er nødvendigt at opbevare brødet i en plasticpose eller en dåse med tætlukkende låg for at holde det frisk, da det er bagt med bagepulver.
Opskrift bearbejdet til dansk af Lotte Havemann 1967.
AUSTRALSK ORANGE NUT BREAD
2 æg
200 g sukker
1 1/2 dl mælk
350 g mel
4 tsk. bagepulver
50 g smør eller margarine
1 dl nøddekerner
1 dl fintsnittet, syltet appelsinskal
1 spsk. revet appelsinskal
Æg og sukker piskes til en luftig æggesnaps. Mælken tilsættes. Mel og bagepulver blandes og en fjerdedel tages fra. Resten røres i blandingen sammen med smeltet, afsvalet smør. Resterende mel blandes med hakkede nødder, fintsnittet, syltet appelsinskal og finrevet appelsinskal. Det blandes i dejen som herefter hældes i en velsmurt, raspdrysset form og bages i ovnen på en bagerist ved 175 grader i ca. 45 minutter.
Brødet afkøles på en bagerist og skæres i skiver, der smøres med smør og serveres til en varm kop the.
Spise med Mormor
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.