Denne dejlige honningkage, bagt med gær i bradepanden er perfekt til formålet. Når den er bagt, skæres kagen i kvarter, der gemmes lidt hen i en kagekasse.
Når vi skal bruge kagen, flækkes et stykke igennem to gange og lægges sammen med creme af palmin, kakao og flormelis.
Opskrift : lanceret af Birte Olufsen i 1965
EN KAGE TIL AT GEMME
1 pund sirup
250 g farin
150 g margarine
1 1/4 pund mel
2 tsk. kanel
lidt ingefær
1 citronskal
1 tsk. natron
1 helt æg
1/2 dl kærnemælk
50 g gær
fyld
150 g flormelis
3 spk. kakao
250 g palmin
Til cremen smeltes palminen og afkøles. Når den er lunken blandes flormelis og kakao i.
Til kagen smeltes sirup, farin og margarine i en gryde og afkøles derefter. Melet blandes med krydderierne, gæren røres ud i en spsk. melis, ægget piskes sammen og det hele blandes i gryden og spædes op med kærnemælken til sidst.
Dejen hældes i en smurt bradepande og bages i en forvarmet ovn ved for svag varme i en times tid. (ca. 175 grader).
Køl kagen af, del den i fire kvarter og læg et stykke ad gangen sammen.
Spise med Mormor
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.