Det er vigtigt, at marmeladen er godt stiv, da den ved opvarmning, bliver mere flydende.
Opskrift : Kirsten Huttemeier 1952
STORT APPELSINHORN
dej
250 g mel
100 g smør eller margarine
40 g gær
4 spsk. Sukker
revet skal af 1/2 citron eller appelsin
1 æggeblomme
1 dl lunken mælk eller fløde
fyld
4 spsk. Fast appelsinmarmelade
4 spsk. Hakkede, ristede mandler eller nøddekerner
Melet sigtes, margarinen hakkes ud i små stykker med en kniv. Gæren hakkes ligeledes i småstykker. Margarine og gær blandes godt i melet. Nu tilsættes sukker, citron- eller appelsinskal og æggeblommen. Til sidst samles dejen med den lunkne mælk eller fløde. Dejen æltes godt til en smidig dej på bordet og rulles us til en stor trekant, ikke alt for tynd. med kagesporen skæres kanterne lige af på alle sider. Over hele dejen, et lille stykke fra kanten, smøres appelsinmarmeladen, der skal være fast, da den bliver tyndere under opvarmning. Over marmeladen fordeles de letristede, hakkede nødder eller mandler.
Når fyldet er anbragt, rulles hornet sammen fra den brede ende mod den smalle og forsigtigt flyttes dejen over på en smurt plade. Rullen bøjes lidt sammen, så den får facon som en hestesko. Smør med æggehvide og drys lidt sukker og mandler på.
Hæver på et lunt sted i 20 minutter. Bages i ovnen ved 250 grader i ca. 20 minutter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.