De fleste kan lide at bage og betragter det som et lystbetonet arbejde. Førhen var bagning en vigtig del af husholdningsøkonomien,hvorimod det i vore dage mere har karakter af hygge og forkælelse af familie og venner. Bagværk som hobby omfatter alle former for brød som madbrød,wienerbrød,skærekager,tærter,konditorkager,lagkager,småkager og alt,der ikke er nævnt. Her tager vi os udelukkende af gammeldags bagværk efter gamle opskrifter og gør vort bedste for at bevare dem for vore efterkommere.
lørdag
SVIGERMORS SANDKAGE MED KOKOSMEL
Til de kageglade og det er der tilsyneladende nok en hel del af os, der er, er det rart med en god skærekage i huset, hvis nogen dukker uventet op til en kop kaffe eller lysten til kage melder sig.
Det lader sig gøre industrielt i en fart, men dejligt er nu det, vi bager selv. - Og så er det rart at bage selv og huset dufter skønt og indbydende.
Svigermors sandkage med kokos er en nem rørekage, der gør sig færdig i ovnen i løbet af en times tid.
Opskrift : Gunna Agersted og Bodil Westergaard 1953
SVIGERMORS SANDKAGE MED KOKOSMEL
dej
250 g blødgjort smør eller margarine
200 g melis
3 æg
200 g hvedemel
75 g kokosmel
Det blødgjorte fedtstof røres til salve med sukkeret. Æggene røres i, et ad gangen og til sidst kommes hvedemelet i. Sigt melet i dejen og rør forsigtigt. Hvis der røres for meget på dette tidspunkt, har kagen det med at blive tung. Rør nu forsigtigt kokosmelet i.
Fyld dejen i en godt smurt sandkageform og bag kagen ved jævn varme ( 190 grader ) i ca. 1 time.
Spise med Mormor
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
Etiketter:
RØRTE FORMKAGER
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.