Gammeldags fastelavnsboller med fyld og tesukker på toppen, er dejlige at kunne byde såvel familie, som de, der dumper ind til en tår eftermiddagskasse en søndag eftermiddag.
Kagecremen er så udmærket, gjort af koldrørt cremepulver fra industrien.
Der bliver 20 stk. af portionen.
Opskrift : Tørsleff's Blå Bagebog
GAMMELDAGS FASTELAVNSBOLLER MED FYLD
dej
200 g smør eller margarine
1 1/2 dl mælk
50 g gær
325 g hvedemel
1/4 tsk. salt
2 spsk. sukker
1 tsk. vanilje
1 æg
fyld
kagecreme af 1/2 brev koldrørt cremepulver
2 1/2 dl mælk
pensling
sammenpisket æg
pynt
tesukker
Smørret smeltes og tilsættes mælken. Afkøles lidt. Gæren udrøres med blandingen. Æg, mel, salt, sukker og vanilje kommes i.
Dejen slås godt igennem med en ske. Den bliver ret lind.
Stilles til hævning et lunt sted ca. 30 minutter.
Kagecremen tilberedes efter opskrift på posen.
Ælt nu dejen igennem og udrul den i en stor firkant, der deles i 20 små firkanter. På hvert stykke lægges 1 tsk. fyld. Firkantens spidser bøjes mod midten og klemmes godt sammen. Bollerne lægges med sammenføjningen nedad på smurt plade.
Efterhæver ca. 20 minutter. Pensles med æg og drysses med tesukker.
Bages i forvarmet ovn ved 200 i ca. 20 minutter.
Spise med Mormor
Noget om Mad
Mormors Juleopskrifter
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.