Kagen, der har bedst af at trække mindst en uge og gerne meget længere før jul, overtrækkes med icing og serveres på julekaffe- og konfektbordet i småbidder, da det er en bastant og meget overdådig kage.
ENGELSK JULEKAGE
200 g rosiner ( gerne en blanding af lyse og mørke)
150 g korender
1oo g syltet appelsinskal
100 g sukat
100 g blandede cocktailbær
1 1/2 dl rødvin
125 g blødt smør
1 dl sirup
2 æg
200 g hvedemel
1 brev honningkagekrydderi
100 g hakkede mandler
1 dl spiritus (cognac, whisky eller cointreau)
Rosiner, korender, appelsinskal, sukat og hakkede cocktailbær kommes i en skål og overhældes med rødvin. Står tildækket til næste dag.
Ovnen tændes på 150 grader.
Smørret piskes blødt og cremet med sirup. Æggene piskes i et ad gangen med håndmixer i høj hastighed. Rør sigtet hvedemel og honningkagekrydderiet i dejen. Til sidst røres de hakkede mandler og rødvinsfrugterne i dejen, der kommes i en smurt, meldrysset springform.
Kagen bages nederst i ovnen i 90 - 100 minutter. Afkøles i formen på en bagerist.
Når kagen er blevet lun, overdryppes den med spiritussen.
Kagen pakkes i en tæt beholder og skal nu trække et koldt sted i mindst en uge, gerne meget længere. Det er en kage, der skal bages et godt stykke tid før jul.
Før servering smøres kagen med icing.
Icing
500 g flormelis
2 æggehvider
2 spsk. citronsaft (hold lidt af citronsaften tilbage i starten)
Ingredienserne røres godt sammen og kagen overtrækkes hermed. Brug en kniv til at trække istapper ud med.
Spise med Mormor
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.