De små citronvandbakkelser serveres, drysset med flormelis og en vinskumsauce til, som dog kan udelades. Dejlige og lette til en kop julekaffe efter en middag med en af julens tunge retter. - Eller byd fadet med kapuzinere til en hyggelig gløgg komsammen.
Der bliver ca. 40 stk. af portionen.
Kilde : Ellis Tardini
KAPUZINERE
2 1/2 dl mælk
50 g smør eller margarine
50 g sukker
salt
reven skal af 1 citron
200 g mel
4 æg
olie til friture
florsukker
Bring mælken i kog i en gryde med smør, sukker, lidt salt og reven citronskal. Hæld melet i på en gang og rør kraftigt i dejen til den slipper grydens bund. Der må ikke være klumper i.
Tag gryden fra varmen og lad dejen afkøle lidt. Pisk derefter æggene i, et ad gangen.
Varm olien op i en gryde. Sæt dejen på som små boller med to teskeer og kog dem i den hede olie til de er gyldne. Kom ikke alt for mange i ad gangen.
Tag bollerne op med en hulske og lad dem dryppe af på fedtsugende papir.
Lægges i et varmt fad, drysses med flormelis og serveres med eller uden vinskumsauce.
Spise med Mormor
Noget om Mad
Mormors Juleopskrifter
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.