Den nydes i tynde skiver med et lille godt glas hedvin til.
Panforte er mættet med nødder, frugt, julekrydderier og honning. Bages i springform drysses med flormelis og serveres i tynde skiver. Kagen har en holdbarhed i køleskabet på flere måneder.
ITALIENSK PANFORTE
150 g dadler
250 g figner
ca. 3 dl vand
60 g honning
100 g brun farin
1 tsk. kanel
1/2 tsk. allehånde
1/2 tsk. stødt kardemomme
1/2 tsk. stødt muskatnød
1/2 tsk. stødt nellike
1/2 tsk. ingefær
100 g smuttede, ristede mandler
75 g ristede hasselnødder
50 g ristede pinjekerner
100 g syltet appelsinskal
100 g sukat
skal og saft fra en usprøjtet appelsin
1/2 dl vino santo eller anden dessertvin
5 spsk. mel
3 spsk. kakao
Hak dadler og figner mellemfint og kom det i en gryde med vand, honning, farin og alle krydderierne.
Lad blandingen simre 5-8 minutter, indtil de tørrede frugter er bløde, men heller ikke for våde. Kom blandingen i en skål og bland de resterende ingredienser i. Rør massen sammen og tryk den ud i en smurt springform (eller foret med bagepapir).
Bages i ovnen ved 150 grader i 25-30 minutter. Tag kagen ud af ovnen og lad den køle af.
Sæt panforten i køleskabet til næste dag og drys masser af flormelis over. Pak kagen ind i film.
Spise med Mormor
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.