Tærten er overordentlig velegnet som dessert såvel som til en god kop kaffe, hvor den nu også er fin.
Opskrift : Lilian Kaufmann 1972
MAUDS DESSERTTÆRTE
tærtedej
200 g mel
200 g smør eller margarine
3-5 spsk. koldt vand
vaniljecreme
2 æggeblommer
1 1/2 spsk. melis
2 tsk. maizenamel
2 dl mælk
2 tsk. vaniljesukker
5 store æbler
2 knuste tvebakker
125 g melis
1 tsk. stødt kanel
1 dl rosiner
1 æg til pensling
Hak mel, bagepulveret og fedststoffer sammen til en grynet masse. Bland sukkeret i og ælt dejen sammen med vandet. Stil den koldt en halv time. Beklæd derpå en springform med 2/3 af dejen, så den går 4-5 cm op ad siderne.
Æblerne skrælles og skæres i terninger. Bland æbleterninger, kanelblandet sukker, de knuste tvebakker og rosinerne.
Til vaniljecremen piskes æggeblommerne med sukker, maizenamel og og mælk sammen i en tykbundet gryde, der sættes på komfuret ved ikke for stærk varme. Varm indholdet op under omrøring til det tykner. Tag gryden fra varmen og rør i det af og til, mens det bliver koldt. Rør vaniljesukkeret i, når cremen er lunken.
Fordel halvdelen af æblefyldet over piebunden. Hæld vaniljecremen over dette og fordel resten af æblefyldet over vaniljecremen.
Rul resten af dejen ud til et låg og læg det øverst. Sørg for at trykke det forsigtigt, men godt til i kanterne , hele vejen rundt.
Pensl med sammenpisket æg og bag ved god varme, 225 grader i omkring 40 minutter.
Servér Mauds desserttærte lun med flødeskum til.
Spise med Mormor
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.