Det er et dejligt stykke blødt brød, der oven i købet får huset til at dufte skønt af hjemmebag.
Der bliver 2 kranse af portionen.
Opskrift : Girly Skodshøj
JULEKRANS
1/2 kg mel
50 g margarine
1/4 liter mælk
1 æggeblomme
125 g sukker
50 g gær
kardemomme
remonce
margarine
sukker
rosiner
Gæren udrøres med lidt af mælken, margarinen smeltes i resten af mælken. Mælk, gær og æg røres sammen. Heri kommes mel, der er blandet med sukker og krydderier. Dejen æltes godt igennem. Stilles overdækket til hævning et lunt sted og herefter deles den i 2 stykker.
Udrul dejen i 2 langagtige firkanter. På hver firkant smøres en remoncemasse af lige dele margarine og sukker, rørt sammen. Rosiner drysses over og dejen trilles sammen i pølser, der formes som kranse og lægges på smurt plade.
De stilles til efterhævning på et lunt sted og når de er hævet godt, smøres de med æg, drysses med sukker og bages i forvarmet ovn ved 190 grader i 20-30 minutter.
Skænk en god kop kaffe og byd julekrans til.
Spise med Mormor
Noget om Mad
Mormors Juleopskrifter
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.