Denne lækre kage er fransk og stammer fra det 1800 århundrede. Yndet af prins Henrik, for hvem kagen er blevet en traditionel fødselsdagskage på hans fødselsdag.
En fornem kage i luksusklassen, der kræver en del arbejde. Men det er besværet værd.
Kilde : Prins Henriks bedste opskrifter
SUCCESKAGE (GATEAU SUCCÉS)
dej til bunde
3 æggehvider
1 spsk. sukker
130 g sukker
60 g flormelis
60 g mandelmel
3 spsk. mælk
30 g flormelis
karamelliserede mandler
200 g mandler
150 g sukker
smørcreme
250 g sukker
1 dl vand
8 æggeblommer
250 g blødt, usaltet smør
et glas Grand Marnier
pynt
flormelis
chokolade
pistacienødder
Til karamelliserede skoldes, smuttes og finthakkes mandlerne. Rist dem gyldne på en tør pande. Tilsæt sukker og rist et øjeblik.
Dejen til bundene startes med at piske æggehviderne stive. Tilsæt 1 spsk. sukker og pisk til æggehviderne er stive. Bland sukker, flormelis, mandelmel og mælk i en skål. Vend lidt af .de stiftpiskede æggehvider i og hæld det hele over i resten af de stiftpiskede æggehvider. Vend det sammen med let hånd. Tegn 3 cirkler med en diameter på 15 cm på et stykke bagepapir. Fyld dejen i en sprøjtepose og sprøjt dejen i en spiral, så den udfylder cirklerne. Drys med flormelis.
Bundene bager i ovnen ved 150 grader i ca. 1 time og 20 minutter. Afkøl dem.
Til smørcreme koges sukker og vand til en lage. Når lagen er kogt godt ind foretages sukkerprøven. Dyp en teske i den kogende lage, tag lidt op på skeen og dyp den i isvand. Nulder den med fingrene, - den skal danne en smidig fast kugle. Gør den ikke det, skal lagen koge lidt længere.
Pisk æggeblommerne sammen. Når sukkeret er kogt, hældes det i en tynd stråle ned i æggeblommerne, mens der piskes. Pisk indtil cremen er kold. Hak smørret og pisk det i cremen. Vend 1/4 af de karamelliserede mandler i cremen og Grand Marnier.
Kagen lægges sammen med 3/4 af cremen. smør resten af cremen på kanten og drys med resten af mandlerne. Drys kagen med flormelis og pynt eventuelt med chokolade og pistacienødder.
Spise med Mormor
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.