Oprindelse på denne lagkage er ubekendt, men god, - det er den.
KOKOSLAGKAGE
dej til bunde
3 æg
125 g sukker
1 spsk. vand
50 g kartoffelmel
50 g hvedemel
1 tsk. hjortetaksalt
fyld
10 makroner, knuste
hindbærsyltetøj
3 spsk. rom
1/4 liter piskefløde
1 spsk. sukker
1 spsk. kakao
4 spsk. ristet kokosmel
pynt
3 dl piskefløde
reven chokolade
Til bundene piskes æg og sukker luftigt. Bland de to slags mel og tilsæt hjortetaksalt udrørt i lidt vand. Vend det i æggemassen.
Fordel dejen i to velsmurte lagkageforme og bag dem i ovnen ved 200 grader i 8 minutter. Vend bundene ud af formene og lad dem køle helt af.
Den første bund smøres tyndt med hindbærsyltetøj, herover drysses de knuste makroner. Dryp med lidt rom.
Fløden piskes til skum, heri vendes kakao og ristet kokos. Blandingen lægges ovenpå makronerne og den anden bund lægges på.
Lagkagen smøres over med flødeskum og på toppen drysses revet chokolade.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.