Forrygende lækre, gammeldags mørdejstærter med fyld af vaniljecreme, syltede hindbær og flødeskum, smagt til med vanilje.
Skønne at byde på til eftermiddagskaffen en søndag eller når der komme fremmede til en tår kaffe.
Mørdejsbundene kan bages og gemmes i kagekassen, til de skal anvendes.
Opskrift : Tørsleffs Den gule Dessertbog
KÆRLIGHEDS TÆRTE
mørdej
250 g hvedemel
185 g smør
65 g melis
2 æggeblommer
1/2 dl fløde
1 spsk. rom
vaniljecreme
1/4 liter fløde
2 æggeblommer
2 spsk. melis
1 spsk. vanilje cremepulver
hindbærsyltetøj
pynt
flødeskum af 2 dl piskefløde
1 tsk. vanilje
Koldt smør hakkes fint i melet. Sukker, æggeblommer, fløde og rom røres sammen og æltes i.
Dejen rulles ud i 6 tynde mørdejsbunde, der prikkes og bages i i forvarmet ovn ved 185 grader i 10 minutter.
Mørdejsbundene afkøles på en rist og kan nu gemmes i kagekasse eller monteres med creme, syltetøj og flødeskum.
Til cremen røres fløde æggeblommer, sukker og cremepulver sammen og gives et opkog. Afkøl cremen helt.
Mørdejsbundene lægges sammen kort tid før serveringen, skiftevis med creme og syltetøj. Kagerne dækkes med et lag flødeskum, smagt til med vanilje.
Spise med Mormor
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.