Den klassiske Hollandske småkage spekulas med sin karakteristisk krydrede smag, kender de fleste vist, især hen under jul, hvor spekulasen ofte optræder.
For de (jule)bage glade er Elses spekulas en god anledning til at forsøge sig selv med denne gamle opskrift.
Opskrift : Gunna Agersted 1952
ELSES SPEKULAS
dej
125 g smør / margarine
150 g melis
1 æg
1/2 tsk. salt
1/2 tsk. kanel
1/2 tsk. vaniljesukker
1/2 tsk. nelliker
1/2 tsk. revet muskatnød
1/2 tsk. kardemomme
275 g hvedemel
Smørret blødgøres og røres med sukkeret. Ægget røres i sammen med krydderierne. Melet sigtes i dejen, der æltes med hånden, til den bliver ensartet.
Dejen rulles til pølser med diametre som en enkrone ( en gammeldags enkrone havde vel en diameter på ca. 3 cm) og stilles til hvile et køligt sted nogle timer.
Dejen skæres i tynde skiver, der stilles på smurt plade, smøres med smeltet smør og drysses med ganske lidt melis.
Bages lysebrune i ovnen ved jævn varme 8-10 minutter.
Spise med Mormor
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.