Kagen kan også lægges sammen med smørcreme, tilsat æggeblommer, vanilie og rom og så kan den bages som en almindelig formkage, bagt i sandkageform.
Her laver vi den festlige version med nøddefromage.
Opskrift Lotte Havemann 1967
NØDDEKAGE FRA PRAG
dej
4 æggeblommer
100 g sukker
1 spsk. rom eller 2 dråber romessens
100 g rasp
1/2 tsk. bagepulver100 g hassel- eller valnøddekerner
4 æggehvider
fyld
2 blade husblas
4-5 dl piskefløde
2 spsk. flormelis
50-100 g hassel- eller valnøddekerner
pynt
overtrækschokolade
nøddekerner eller smuttede mandler
Æggeblommer og sukker piskes til en let og luftig æggesnaps. Rom, rasp, blandet med bagepulver og finmalede nødder røres i æggemassen med let hånd. Hviderne piskes meget stive og vendes med en dejskraber i dejen ad 2-3 gange. Dejen fyldes i en velsmurt, raspdrysset springform og bages på ovnristen på næstnederste rille i ovnen ved 180 grader i ca. 40-45 minutter. Tages forsigtigt ud af formen og afkøles på en bagerist.
Når kagen er kold, skæres den igennem, så man har 3 bunde. Disse lægges sammen med flødefromage, glaseres med smeltet overtrækschokolade og pyntes med nødder eller smuttede mandler.
Til fyldet piskes fløden til skum, der tilsættes flormelis og udblødt, smeltet husblas samt grofthakkede nødder.
Spise med Mormor
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.