Bundene kan købes færdige, men her bager vi selv sukkerbrødsbunde til kagen.
Opskriften er af Else Paludan fra 1959.
ELSKOVSTÆRTE
dej
4 æg
150 g sukker
2 spsk. koldt vand
100 g hvedemel
1/2 tsk. bagepulver
moccacreme
1/4 liter piskefløde, pisket til skum
pulverkaffe (der tilsættes 1 tsk. pulverkaffe pr. dl piskefløde) eller
ananascreme
1/4 liter piskefløde, piskes til skum
1 portion kagecreme
ananasterninger
hakkede nødder
høvlet chokolade
lyserød glasur
flormelis
vand
rød frugtfarve
chokoladeglasur
flormelis
vand
kakao
Til sukkerbrødsdejen piskes æggehviderne meget stive. 1 - 2 spsk. sukker piskes i. Æggeblommerne piskes skummende med. Resten af sukkeret drysses i og der piskes til æggemassen er tyk, lysegul og sej. Mel og bagepulver sigtes sammen og blandes i med let hånd. Æggehviderne foldes i og dejen fyldes i smurt, melstrøet springform og bages i ovnen ved 200 grader i ca. 40 minutter.
Når kagen er kold, flækkes den midt igennem til 2 bunde.
Moccacremen tilberedes af flødeskum, der ikke skal være for tynd. Fløden tilsættes 1 tsk. pulverkaffe pr. dl piskefløde.
Ananascremen laves ved at blande flødeskum og en kagecreme sammen. Tilsæt ananasterninger, hakkede nødder og høvlet chokolade.
Læg lagkagebundene sammen med moccacreme eller ananascreme og knuste makroner. Overtræk kagen med lyserød glasur eller chokoladeglasur og pynt langs kanten med flødeskum, små makroner eller chokoladekiks.
Dæk et smukt kaffebord og invitér på kaffe og elskovstærte.
Spise med Mormor
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.