En dejlig kage er denne Lov landsbykage, der har en dejlig smag af kanel og er fyldt med lutter gode sager som æblemos, hasselnøddekerner og rosiner. Lyst puddersukker udgør sukkeret, der giver kagen en god smag og æblemosen gør kagen saftig.
Opskrift : Sigrid Fugl 1983
LOV LANDSBYKAGE
dej
2 æg
150 g puddersukker
75 g blødt smør
1 tsk. stødt kanel
250 g kogt æblemos
75 g hasselnøddekerner
150 g rosiner
225 g hvedemel
3 tsk. bagepulver
1/2 tsk. salt
Æg og puddersukker piskes til det er lyst og skummende. Tilsæt det blødgjorte smør, kanel, æblemos, hakkede nøddekerner og rosiner.
Bland mel med bagepulver og salt og rør det i dejen.
Hæld dejen i en smurt springform (1 liter) og 22-23 cm i diameter.
Kagen bages i en forvarmet ovn på næstnederste rille ved 175 grader i ca. 50 minutter.
Spise med Mormor
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.