Hver gang weekenden nærmer sig, spekulerer de fleste nok på, hvad familien skal spise i weekenden. Lidt rigtig god mad, dessert måske og da meget gerne en hjemmebagt kage til kaffen forstås.
Søndagskage er netop som navnet siger, den perfekte kage, når familien samles om kaffebordet eller kaffegæster melder deres ankomst.
Bundene kan sagtens bages i god tid forinden og blot lægges sammen nogle timer før, den skal serveres, men husk, er der piskefløde i cremen, skal kagen stå koldt.
Opskrift : Birgitta Frantzen 1968
SØNDAGSKAGE
dej til bunde
3 æg
200 g sukker
100 g smør eller margarine
2 dl fløde
150 g rasp
150 g mandler
2 tsk. bagepulver
fyld
1/4 liter vaniljecreme
pynt
overtrækschokolade eller chokoladeglasur
100 g nøddekerner
Pisk æg og sukker skummende. Tilsæt det smeltede og afkølede fedtstof sammen med fløden. Bland rasp og malede, smuttede mandler i.
Kom dejen i en smurt form.
Kagen bages ved 200 grader i ca. 40 minutter.
Del den afkølede kage i to eller tre bunde og læg creme mellem lagene. Der kan evt. også kommes flødeskum blandet op med smeltet chokolade mellem lagene. Dæk kagen med glasur og pynt siderne med grofthakkede mandler eller nøddekerner.
Spise med Mormor
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.